Serania - Den skjulte arv

Fakta

Beskrivelse

Undslip sortklingerne, udforsk landet og løs mysteriet om din fortid. "Serania - den skjulte arv" er en unik form for vælg-din-egen-vej eventyr til mobilen på dansk.

Spillet placerer sig midt imellem en bog og et spil. Visionen er at give en gammel spilgenre en ny og moderne form, hvor spilleren vil genopdage, hvad indlevelse og fantasi kan.

"Serania - den skjulte arv" bringer elementer fra rollespil og vælg-din-egen-vej sammen i en ny form, hvor spilleren hele tiden er i flow i en stemningsfuld verden. Tekst, baggrundsbilleder, illustrationer, lyd og musik spiller sammen i en handling, hvor man læser fortællingen i små bidder, i sit eget tempo, i takt med at de sker. Valgmulighederne kan være enkle eller avancerede, og skal nogle gange udforskes som en del af spillets verden.

Spillet understøtter fuldt ud mobiltelefonernes skærmlæsere og kan således også spilles af blinde. For spillere med læsevanskeligheder fungerer telefonernes læs-op funktion i spillet, og skriftstørrelsen kan justeres.

Historien i spillet: Kongens frygtede sortklinger jager dig, men hvorfor? Du er jo bare en skovunge. Undslip og begiv dig rundt i landet Serania. Find venner, kæmp mod fjender, løs gåder, opdag nye steder, og tag på side-missioner. Gradvist vil du afdække mysteriet, og bevæge dig mod det endelige opgør.

Målgruppe

Alle fra ca. 12 år og op.
  • Mange børn bruger spillet som en spændende form for læsetræning.
  • Garvede rollespillere bruger spillet som et rollespil-i-lommen supplement.
  • Og så er der alle de andre, som finder at spillet er et overraskende fængende alternativ til de mest dominerende spiltyper.

Højdepunkter

  • Vælg din egen vej: Spillets handling styres af spillerens valg. Valgene varierer og kan være handlingsmuligheder i en bestemt situation, valg af replikker, valg af, hvor man vil rejse hen, eller valg af, hvilken genstand, man vil gøre brug af, og hvordan.
  • Progressivt flow: Spilleren skal ikke læse lange sider med tekst, men oplever i stedet handlingen i et kontinuerligt flow, i takt med at tingene sker.
  • Mange valgmuligheder: Ved at bruge et nyt design med valg i forskellige niveauer, kan både simple og avancerede handlinger udføres intuitivt, f.eks. at håndtere genstande, kæmpe kampe, eller føre dialoger med personer i handlingen.
  • Atmosfære: Det tekstuelle indhold står aldrig alene. Flow, baggrundsbilleder, illustrationer, lyd og musik bidrager til at skabe stemning og atmosfære i spillet, med det formål at skabe indlevelse og en engagerende spiloplevelse.
  • Fri bevægelighed: Spillet åbner gradvist op i løbet af handlingen, så spilleren frit kan bevæge sig rundt i spillets verden, mens spor undersøges, erfaring opbygges, og missioner gennemføres.
  • NPC'er: Spilleren vil møde en række karakterer i handlingen, som man kan interagere med for at få hjælp, viden, eller nye opgaver.
  • Kamp: Systemet til kamp er inspireret af bordrollespil, og bruger det progressive flow til at skabe en actionfyldt dynamik med mange variationer, og med mulighed for at anvende mange strategier. Spilleren kan kæmpe mod én eller flere modstandere, alene eller med hjælpere ved sin side.
  • Opbygning af karakter: Spilleren tjener undervejs erfaringspoints, som bruges til at opgradere spillerens karakters evner.
  • 80 steder at udforske, og lidt over 62.000 ord i handlingen.

Baggrund for spillet

Hovedkraften bag "Serania - den skjulte arv" er Peter Ravnholt, som efter 25 år i softwarebranchen syntes at der manglede noget. En karriere, som startede med at bruge hjemmecomputeren til leg og kreativitet, var hurtigt blevet til mange års tør programmering, systemer og processer.

Ideen om at genskabe den tekstbaserede eventyrspil-genre i en ny form blev skabt. I starten som et fritidsprojekt, som efterhånden voksede til en seriøs produktion. Peter Ravnholt har igennem hele produktionen insisteret på at både designe, skrive, programmere, og komponere musikken. Kun på det visuelle plan blev der brugt hjælp fra dygtige folk udefra.

Efter en god modtagelse på det relativt lille danske marked i september 2020, blev det besluttet at gå videre med en international version, som blev lanceret verden over 4. februar 2021.

Videoer

Teaser trailer

Detaljeret præsentation

Skærmbilleder

Telefon

Tablet

Grafik

Logo og spilikon

Musik

Sound Track kan høres på Sound Cloud

Credits

  • Peter Ravnholt: Forfatter, Designer, Programmør, Baggrundsgrafiker, Lyddesigner, Komponist.
  • Niels-Martin Ström Josefsen: Engelsk oversættelse
  • Teju Sandhu: Illustrationer af personer
  • Olha Volkova: Illustrationer af genstande
  • Angelo Quintero: Illustrationer af monstre